onsdag den 26. november 2014

Ved første blik

Everything happens for a reason
messede det tørre græs i vinden,
da vores stier krydsedes
med kun stilhed som fællesnævner.

Og alligevel var det så meningsløst
Hvordan vi fandt hinandens ro
Hinandens hænder
Og hinandens ubetingede forståelse

Du lærte mig lektien, smertende klart.
At det ikke altid er ordene, handlingen,
relationen eller motiverne,
der er afgørende og skal fordres

At det somme tider er muligt,
gennem stilhed og nedslået blik,
at ramme noget der allerede er,
og som måske altid var der et sted.


I promise.