Dén sommers sødme synger stadig
Om alt der var skrøbeligt, sensibelt og sart
Vi holdt vejret, som om vi kunne løbe tør,
Indtil åndeløsheden drev os omkuld
i guitartoner og uendelige nætter
og drømmene flere årtier forude
Sommeren efter var sæbebobler
Momenter af farveeksplosioner
Der brast og vi måtte blæse flere
For åndeløsheden svævede deri
Og svævede opad og svævede lige forbi
Så tæt at nærsynet blændede os
Og vi holdt én sommer mere,
Fast om hinanden til verdens undergang
Fastholdt vi og tog dybe vejrtrækninger
Helt ned i dybet og det inderste
Så det kunne mærkes, for det skulle det,
Hvis vi nogensinde skulle forstå
For da det blev sommer igen sprang vi
Som sæbeboblerne ud i mørket
Og jeg blev grebet inden jeg opløstes
Af en mild vind, en fremmed ven
Der ikke lod mig få pusten,
Før den blev taget fra mig igen
Vi trak begærligt sommerluften ind
Før vi returnerede den fyldt med latter
For varmen var ubærlig, ligesom drømmene
Men bag hvert hjørne lurede nye melodier
Og en dag ad gangen, et stykke dag for dag
Fandt vi rytmerne i briserne
En regnfuld sommer bragte stormvejr
Men også nye energier og vinkler
For vi vidste hvad vi ville nu
Blot ikke hvor det blæste
Og sådan fløj vi rundt, fornøjede,
For sommeren var ung og helt tålmodig
Da sommeren gled ud i sandet,
Løb jeg efter den, forpustet.
Du var væk, og du var flere,
Og alle verdens stemmer var omkring mig
Som vinden mellem mine fingre
Var du og du og du min lige lidt
Så kom en sommer med hede
Og vi hang under trækronerne,
Kølede ned i en svævebane
Jo hurtigere vi farede vild, jo hårdere
For hvad kunne vi overhovedet klare
Og hvad kunne vi ikke?
Og endelig tog somrene hinanden
For jo flere de bliver, jo snarere
Er det hele forbi en dag
Men i omfavnelserne ligger alt
Og du holdt blidt om mine ankler
Mens vi ventede på evigheden
Somrene blev afvekslingerne,
Milepæle, bakketoppe, -dale, solopgange
Fra lysene på kirkegården
Og spøgelserne der skrev digte
Om kærlighedsfester og balloner
Blomsterbuketterne er jo universale
I glasset finder dråberne deres vej
På en usædvanligt tør sommers aften
Og også dette års rosé er rød
Når jeg beruser mig i fortidsforførelser
Indtil du trækker mig tættere endnu
Bygger videre – næste sommer, hvisker du
