Hedebølge

Flammerne i bålet blænder os
som vi sidder der
Helt tæt
Tavse
Mens stemmer brummer,
nynner, summer
Og blide vinde ånder

Hænderne er smeltet
sammen
glødende
knitrer træet
Bittesmå eksplosioner
som alle kan samles om
i sommernatten

For nu hvor varmen er her
endelig
forstår man
måske
at man længtes
uvidende om
hvad man helt længtes efter

Vitale værdier

Pigernes glade stemmer sløres i vinden,

forsvinder i mine tanker, derud

hvor jeg ubevidst vælger det fra,

men hvor jeg koncentrerer mig,

om mine fodspor i det bløde, hvide sand,

fascinationen af

hvordan de skabes og

hvordan de bare forsvinder

glattes ud

sandkorn for sandkorn

Imens bruser bølgernes pulsslag,

som de rammer land og kravler

helt op omkring mine fødder,

der registrerer temperaturen, varmen,

kraften i bølgerne, tomheden imellem dem,

som tryk,

og koncentrationen, knagende,

af vand, af salt og af bobler af ilt,

inden vandet trækker sig tilbage igen.

Heden brydes af briserne,

milde og forførende,

som de uregelmæssigt frekventerer,

som med latter

Det er min begejstring over,

hvor langt og hvor hurtigt mine tanker driver

væk fra de andres,

der starter et fjollet smil.

For jeg tror jeg har fundet en mening,

oprigtigt,

i forsvindende fodspor i sandet,

i hele strandens melodi,

og selvom det ikke altid giver mening

for andre,

for nogen overhovedet?

kan det stadig være ganske vigtigt
og ganske værdifuldt