Hvad er alt

Flere luftkasteller

danser tango mellem trætoppene

lokkende, udfordrende

højere end nogensinde

Glitrende, knitrende,
snurrende,

distraherende og fuldstændig

uopnåelige

Som om at jo højere oppe

jo mere betagende

men mere støjende

for tomheden runger

og ensomme nåle falder længere

trommende i skovbunden

Fyrren fyrer ellers færre

for tiden

Bækkene buldrer

Og vilde vinde hvisker

rækværket rækker ud

efter efterårets eventyrlighed

Flygtige fugle farer forbi

farverige,

mens dagdrømmene digtes

håbefuldt og dog højlydt

overdøvende, altoverskyggende

alt i alt

Men hvad er alt

når alt jeg vil

er at finde

det øjebliks
stilhed

Hylde blomster

For nogle er det en selvfølge
når solen titter frem,
For andre er det tegn på liv
og alle dets aspekter
I nuet er det nygerrighed,
der driver vores blikke
Som solen driver blomsterne
Som blomster bliver til mere

Jeg kan jo lide det simpelt,
Der er meget at se på,
siger du - lavt og undskyldende,
med hatten lidt på skrå,
Og du sender mig et blik,
umiddelbart og uforstående
For det der er din styrke
For det der er din ro

Men det er ikke det du gør,
det er hvordan du har det med det!
hvisker jeg spagt i solnedgangen,
mens jeg fanger blikket fast.
Du skænker op og smiler varmt
og hylder blomster nok en gang, 
med lettet snak om det der gror,
og en tår hjemmelavet saft.