For nogle er det en selvfølge
når solen titter frem,
For andre er det tegn på liv
og alle dets aspekter
I nuet er det nygerrighed,
der driver vores blikke
Som solen driver blomsterne
Som blomster bliver til mere
Jeg kan jo lide det simpelt,
Der er meget at se på,
siger du - lavt og undskyldende,
med hatten lidt på skrå,
Og du sender mig et blik,
umiddelbart og uforstående
For det der er din styrke
For det der er din ro
Men det er ikke det du gør,
det er hvordan du har det med det!
hvisker jeg spagt i solnedgangen,
mens jeg fanger blikket fast.
Du skænker op og smiler varmt
og hylder blomster nok en gang,
med lettet snak om det der gror,
og en tår hjemmelavet saft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar