fredag den 22. januar 2010

Nil desperandum

Flodens buldren er alt jeg kan se. Intet lys, intet mørke, intet op, intet ned. Et plask med armen, et spark med benet og luft. Et kort hiv efter luft. Og ro. Boblerne jeg kun mærker, fordi jeg tror de skal være der. Jeg mangler luft igen. Jeg mangler stilhed. Orden.
Dejser om på en flodbred. Mit liv er reddet. For en stund. Jeg er træt. Uendeligt træt. Søvn? Søvn.
Strømmen griber mig igen, river mig med og trækker mig ned. Jeg har ikke flere kræfter. Vandet er ikke længere koldt. Stenene ikke længere hårde. Luften brænder i min hals og håret klasker mod mit ansigt. Smerte i mine arme, ben, hoved. Sikkert.
Tryk. Jeg bliver mast mod en sten. Bliver bevidst. Jeg er her. Det er forkert. Hører ikke til her. Angst. Ømhed. Skal væk, op, ud. Jeg er bevidst nu. Jeg skal vælge selv. Luft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar