Som dråber. Dråber der drypper. Som regn? Tårer? Tis? Hvor kommer det dog fra? Dråberne.. De flyder sammen..
Jeg knuger det i min hånd. Klamrer mig uforstående til dets sjæl. Jeg kan puste til det. Tørre det bort. Destillere det, hvis det ikke er stærkt nok. Fryse det ned, eller tale det tørt. Men det forsvinder aldrig helt. Det må jeg vist vænne mig til..
Og så en rusken. "Skat, det er ikke dit ansvar. Det er du nødt til at acceptere.."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar