torsdag den 25. oktober 2012

Det, der forbliver ugjort

Det er godt, tænker jeg
mens du sidder foran mig og taler
at du ikke kan se hvad jeg tænker.
For jeg sidder her,
jeg lytter, og inderligt,
men ikke kun til ordene

For i virkeligheden siger vi intet,
intet der betyder noget,
men du burde kunne høre det
gnisterne, gløderne

Der ulmer lige der
et sted mellem vores øjne,
sammensmeltningen.
Og vi kan intet stille op nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar