Det er næsten som at være et nyt menneske!
Tænk, så sent som igår brændte jeg mig igen. Først på spidsen, men få sekunder også på hele resten af tungen. Den varme citronte denne gang. Og sådan plejer det altid at være. Suppe, kaffe, te, kakao – alt hvad der er varmt og flydende. Jeg brænder mig fordi jeg ikke kan vente til faren er ovre. Fordi jeg ikke lærer af fejlene og dumdristigt lader utålmodigheden overtage igen, bare fordi den varme væske er lige indenfor rækkevidde. Jeg mener, der er jo ingen andre til at stoppe mig? Sådan brænder jeg mig altså så igen og igen og igen – og én gang til – og til sidst er min tunge så forbrændt, at jeg opgiver at tage hensyn.
Men i dag ændredes det! Jeg hældte lidt skødesløst det kogende vand over mit tebrev, dryssede en skefuld sukker over og lod mig selv beskæftige mig med noget andet et par minutter. Strøg en skjorte mere, rynkede på næsen over p3’s uundgåelige og slukkede for strygejernet igen. Og så satte jeg hænderne om min kop, pustede lidt henover teens overflade, og så – så tog jeg en slurk. Drak hurtigt lidt mere. Og opdagede først halvvejs gennem koppen, at min mund stadig føltes normal. Det er vistnok en mærkelig ting at være stolt over…
Nuvel. Jeg drikker nok te igen i morgen. Hvis jeg bliver for stolt sjusker jeg måske i det. Det er nu jeg skal vise mig selv, jeg er blevet klogere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar