altid et par sekunder foran
og triumferende,
for lyset sejrer altid, stolt,
med sit veni, vidi, vici.
Det er storslået og mit hjerte hamrer,
i ærefrygt, i begejstring,
men mest i beundring
Over skønheden trods vildskaben.
Tanken om bragende begær
og lynende vilje.
Elektriske spændinger,
der bare ikke kan lade være.
For det er accepten
af det ustyrlige, af det uhyrlige
Den fremadstormende blæst
dens fortrydelse, dens tilbagetrækning
En hvirvlen af nye idéer
der må udleves
Til det gør godt, til det gør ondt
Til det ikke betyder noget mere,
og til det er væk
- Bare sådan
Ingen kommentarer:
Send en kommentar