mandag den 2. marts 2009

Farvel, skygge.

Du har tjent mig med en loyalitet, jeg aldrig selv har takket dig for. Du har været der for mig, selv når jeg ikke har behøvet dig, og du har bekymret fulgt efter mig de gange hvor jeg har troet, at en tilværelse uden dig var værd at foretrække.
Du har leet med mig, grædt med mig og filosoferet med mig, når øjeblikket har budt dig det, og du har fået mig til at indse at man ikke altid behøver at male indenfor linierne.

Men nu er tiden kommet, hvor jeg sætter dig fri. Lader dig flyve, ligesom de fugle vi engang beundrede sammen. For jeg er på vej ind i det hvide værelse, og her vil jeg have fred. Fra dårlige minder, men også de gode. Jeg er nødt til at give slip, hvis jeg vil skabe noget nyt, og du, skygge; du fortjener også din frihed. Du har hjulpet mig gennem meget, og du har vist mig hvem jeg var, men intet varer evigt. Heller ikke jeg.


Farvel, skygge. Og tak for alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar