Jeg ser det hele ske. På siderne foran mig og på scenen i mit hoved. Bygningerne tager form, skikkelserne får ansigter og vindene skifter ustandseligt retning.
Jeg ser det hele ske. På øjeblikke der ikke er mine egne, men jeg mærker alt som var jeg en del af stormen. Kraften og farten fascinerer mig, fastholder og fortryller mig. Dråberne rammer hårdt mine kinder og sandkornene stikker mig hidsigt i øjnene.
Inden længe hører det op, hvisker stemmerne. Inden længe er det bare endnu et overstået kapitel.
Det skræmmer mig at de har ret. Inden længe vender jeg den sidste side. Med lettelsen over at have holdt ud hertil. Med angsten for de sidste minutter. Med ærefrygten bundet til tanken om, at en ny storm unægteligt vil tage en form en dag.
Jeg ser det hele ske..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar