Hvidmalede vægge.

Noget nyt. Noget lyst. Noget rent og uspoleret.

Jeg lader fingrene glide hen ad væggene, idet jeg undersøgende går forbi.Den er god nok. De er helt hvide. Som væggene på et sygehus. Og nogenlunde ligeså skræmmende. Men jeg er ikke syg. Står ikke og skal tage afsked med en kær ven. Jeg har bare malet mit værelse. Skabt et nyt, om man vil.
Men dette værelse er mit. Kun mit. Egostisk vil man måske sige, men det rører mig ikke. Jeg har brug for dette rum. Brug for at have et sted at opbevare mine tanker. Brug for disse hvide vægge, som jeg nu kan bemale i alle regnbuens farver. Med lange penselstrøg, korte måske. Det er helt op til mig. Du må gerne kigge med. Du må bare selv gætte dig til, hvad det forestiller, for jeg ved det ærligt talt ikke selv.