Glasset fyldes langsomt. I takt med at saften bliver presset ud af min mango. Før eller senere må jeg nå ind til kernen. Jeg vil nå til et punkt, hvor der ikke kan presses mere saft ud. Hvor jeg kan stå med skrællen i min ene hånd og vise dig, at den, trods de flotte farver og den yderst tiltalende duft, virkelig ikke er andet end en skræl. At det normalt ikke er dén jeg mener, når jeg taler om at nyde en mango.
Jeg vil række dig glasset, og se om saften også på dig har en beroligende virkning. Om du vil finde den svalende på de brænde stærk mad har forårsaget. Om du vil synes den er eksotisk og spændende, eller om du bare vil tænke, at den er træg og tung.
Jeg håber inderligt at glasset er stort nok. For jeg har ikke noget at tørre saften op med, hvis bare en enkelt dråbe skulle få glasset til at flyde over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar